Undgå vandskader ved at have velfungerende tagrender

september 24, 2020

Efteråret er snart over os og det betyder at bladene begynder at falde ned fra træerne og vi vil få mere regn. Det betyder også at det er ved at være tid at sikre at husets tagrender er i orden til at kunne modtage de store regnmasser. 

Det er gamle blade og slam der skal fjernes, for at sikre at tagrenderne ikke stoppes til og vandet i stedet finder andre veje ned. Det kunne være ned i taget og loftet eller i kælderen. 

Bor du så du selv har mulighed for at rense dine tagrender, er det noget du selv kan ordne, ellers må du kontakte en professionel, som kan komme med en lift og rense dem.

Undersøg også nedløbsrør og kloakken

Samtidig med at du får renset tagrender, er det også vigtigt at undersøge nedløbsrøret og kloakken. Det er lige så vigtigt at de er fri for skidt, gamle blade og slam for at vandet kan komme ned og væk. Du må gerne fjerne blade omkring kloakken, men ikke i kloakken. Har du mistanke om at din kloak er stoppet, må du ikke selv undersøge det. Det skal være en autoriseret kloakmester der laver en TV-inspektion og hvis kloakken er stoppet lave en slamsugning og fjerne hvad der måtte sidde i klemme i kloakken.

Beskær dine høje træer

Har du træer omkring dit hus kan du med fordel beskære dem, så der ikke er grene der hænger ind over dit tag. Dermed mindsker du den mængde af blade der falder ned på taget. Når du får renset tagrender så få også fjernet alger og mos. Moset elsker alger og det er nemmere for mosset at sætte sig fast. Moset sætter sig fast i teglstenene og kan holde på vandet, og du risikere igen at der kommer vand ind op dit loft. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *